Ejendommen er godkendt til ren erhverv og alternativt til beboelse for den selvstændigt erhvervsdrivende, der ønsker at drive sin virksomhed på ejendommen i kombination med beboelse.
Boligen er oplagt for den selvstændige entreprenør eller erhvervsdrivende, der f.eks. driver en mindre handelsvirksomhed, en klinik, et galleri eller måske bare har brug for et hjemmekontor til forretningen. Der er separat indgang til kontorlokalerne, hvormed det private og erhvervet kan holdes adskilt. Se også plantegning.
Lejemålet er gennemrenoveret ved indflytning med nyt køkken og badeværelser. Alle gulvarealer, inkl køkken og gangarealer er lagt i massiv egetræ, der giver et fantastisk godt indeklima og et eksklusivt udtryk. Ejendommen entreres via en smuk granittrappe med adgang til ejendommens samlingspunkt - en fantastisk nyanlagt gårdhave med smukke, gamle brosten, som hører med til lejemålet.
Ejendommen har også et stort udendørs areal med skønne frugttræer og med mange udnyttelsesmuligheder.
Bestemt et besøg værd - book en fremvisning på 2112 2299.